[rev_slider alias=”engel_dk”]
Den Syngende Engel Helle Thun Fanfare af Helle Thun buy
Den Syngende Engel Helle Thun Det kimer nu til julefest af C. Balle buy

Den Syngende Engel

Englene er med overalt i julens ældste traditioner. Den syngende Engel overrasker og skaber eventyrlig julestemning og spreder glæde ved fester og events.

Den syngende engel

Den Syngende Engel passer perfekt ind ved de store højtider hvor kærligheden er i centrum, som i julen der jo specielt er englenes tid. Englen er også en oplagt idé til bryllupper, gallamiddage og andre events med et himmelsk stjernedrys. Den Syngende Engel er en musikalsk oplevelse og en fortryllende overraskelse til den den givne lejlighed. Den både samler og løfter fællesskabet og skaber et magisk øjeblik ved jeres fest. Det er ikke en koncert i traditionel forstand men en raffineret visuel happening midt i og tilpasset den enkelte event.

 

Englens visuelle fremtoning

Visuelt er Englen som taget ud af barokkens overdådige malerier. Hun fortryller enhver både på afstand og på nært hold. Englen begynder at synge allerede før hun træder ind i rummet. Med sin inderligt smukke stemme og sin tilstedeværelse overvælder hun enhver, iført stjernekrone, vinger, og et himmelblåt skrud der passer perfekt ind i prægtige omgivelser og ved den helt særlig lejlighed.

Referencer

”Helle Thun skabte et magisk øjeblik med den smukkeste englesang – det var ægte julestemning – en fantastisk oplevelse!!!”

Rune, Coach

“Til koncerten med Englen på Københavns Rådhus hørte vi først sangen komme udefra og pludselig viste der sig en lyslevende billedskøn engel med store svanehvide vinger i et dronningeskrud af en kjole på øverste balkon.. Syngende steg hun langsomt ned fra balkon til balkon og gjorde til sidst entre på gulvet med Ave Maria.. Det var bare en fantastisk smuk oplevelse som alle skulle have lov at opleve. Hun bjergtog os alle..”

Koncertgænger,
Blåvand

Den Syngende Engel er en gennemført stilfuld og smuk musikalsk oplevelse. Elegant og helt original kvalitetsunderholdning